Vedtægter
Haderslev
TRI 2000
§
1 Navn og hjemsted
Klubbens navn er Haderslev
TRI 2000 (HTRI 2000) – stiftet den 27. januar 2000 , med hjemsted i
Haderslev kommune.
§
2 Formål
Klubbens
formål er at fremme kendskabet til triathlon, duathlon og løb for alle –
herunder børn og unge under 25 år – ved at skaffe de bedste muligheder for
at dyrke de ovennævnte idrætsgrene og kammeratligt samvær med ligesindede i
deres fritid.
§
3 Medlemskab
af organisation
Klubben
er medlem af
Dansk Triathlon Forbund og
Dansk
Atletik Forbund under
Danmarks Idrætsforbund.
DGI Sønderjylland og
Haderslev Samvirkende Idrætsforeninger.
Klubben er forpligtet til at følge de til enhver tid gældende love og regler udstukket af disse forbund og foreninger.
§
4 Medlemmer
Som
medlem kan optages alle med interesse i ovennævnte. Tidligere medlemmer, der er
i restance kan dog ikke optages før restancen er betalt. Medlemmer kan optages
som aktive.
Det er også muligt at lade sig optage som passivt medlem, såfremt man
ikke kan eller har mulighed for at deltage i træning eller konkurrence i HTRI
2000 . Indmeldelsen er først gyldig når kontingentet er betalt.
Endelig kan et medlem optages som æresmedlem i
klubben. Det vil enten
være en person, der som HTRI
2000 medlem har vundet et individuelt DM, EM eller VM, eller en , der i særlig
grad har fremmet vores idrætsgrene i kommunen eller i det syd og sønderjyske.
Bestyrelsen bestemmer, hvem der skal indstilles til æresmedlemskab. Klubben fører
medlemsfortegnelse.
§
5 Pligter
Som
medlem i HTRI 2000
er man sportslig forpligtet til at tage del i de forskellige opgaver, der er nødvendige
for at klubben kan være
et aktiv for det enkelte medlem og for vores idrætsgrenes sag såvel lokalt som
nationalt.
§
6 Kontingent
Kontingentet
fastsættes af generalforsamlingen og opkræves helårligt forud.
Opkrævningen for følgende år udsendes ultimo november og forfalder til
betaling senest 14 dage efter. Medlemmer der er i kontingentrestance d. 1.
januar vil, skriftligt med mindst 14 dages varsel, miste rettigheder og blive
slettet af medlemsfortegnelsen.
§
7 Udmeldelse
Udmeldelse
skal ske skriftligt til klubbens kasserer eller formand med mindst 14 dages
varsel til den 31. december.
§
8 Generalforsamling
Generalforsamlingen
er øverste myndighed i alle klubbens anliggender. Generalforsamlingen ledes af
en af forsamlingen valgt dirigent. Samtlige medlemmer har adgang til - og
taleret på generalforsamlingen.
Stemmeret har medlemmer, når de er fyldt 15 år. Medlemmer, der er fyldt
15 år, har en stemme. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Beslutninger tages ved simpel stemmeflertal. Ved stemmelighed bortfalder
forslaget.
Vedtægtsændringer kræver 2/3 majoritet i forsamlingen. Beslutning om
klubbens opløsning skal vedtages på en ekstraordinær generalforsamling. 2/3
af medlemmerne skal være til stede for at forsamlingen er beslutningsdygtig. Er
dette ikke tilfældet, indkaldes der til en ny ekstraordinær generalforsamling,
hvor 2/3 af de fremmødte kan opløse foreningen.
Afstemningsmåden bestemmes af dirigenten. Afstemningen skal dog foregå
skriftligt på blot eet af de tilstedeværende medlemmers forlangende.
Generalforsamlingens
beslutninger skal fremgå af referat, der skal underskrives af dirigenten.
§
9 Afholdelse af generalforsamling
Den
ordinære generalforsamling skal afholdes hvert år senest d. 1. marts.
Indkaldelse skal foregå skriftligt med mindst 14 dages varsel. Dagsordenen skal
mindst indeholde følgende punkter :
1.
Valg af
dirigent.
2.
Beretningen
fra:
-
Formanden
3.
Forelæggelse
af det reviderede regnskab til godkendelse. Med kommentarer fra kassereren.
4.
Planer for
det indeværende år, samt forelæggelse af budget for indeværende.
5.
Indkomne
forslag fra bestyrelsen og medlemmer.
6.
Fastsættelse
af kontingent.
7.
Valg af :
-
Bestyrelse.
-
Bestyrelsessuppleant
-
Revisor
-
Revisorsuppleant
8.
Eventuelt
Generalforsamlingen
er beslutningsdygtig uanset fremmødtes antal.
Forslag,
der ønskes behandlet af den ordinære generalforsamling skal være bestyrelsen
i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Ekstraordinær
generalforsamling afholdes, når bestyrelsen beslutter det, eller senest en måned
efter, at mindst 1/5 af klubbens medlemmer skriftligt har stillet krav herom.
Indkaldelsen og dagsorden tilsendes medlemmerne senest 14 dage før
generalforsamlingen.
§ 11 Valg
På
generalforsamlinger, der afholdes på lige årstal, vælges formanden og 1
bestyrelsesmedlem og i år med ulige årstal, vælges 3 bestyrelsesmedlem.
Alle valg til
bestyrelsen gælder en to-årig periode. Samtlige, der er på valg, vælges med
almindeligt stemmeflertal.
Bestyrelsessuppleant, revisor og revisorsuppleant vælges
hvert år.
Valgbar til
bestyrelsen er ethvert medlem, der er fyldt 18 år, og ikke er i
kontingentrestance.
Et fraværende medlem kan forslås og vælges, såfremt vedkommende skriftligt har givet tilsagn herom.
Der kan ikke
stemmes ved fuldmagt.
§ 12 Bestyrelse
Klubben
ledes af en bestyrelse, der repræsenterer klubben i alle forhold. Bestyrelsens
på lovlig måde vedtagne beslutninger og i henhold hertil foretagne handlinger
forpligter klubben.
Bestyrelsen konstituerer
sig med næstformand
, sekretær og en kasserer samt et
bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsesmedlemmer
indkaldes af formanden, efter behov, eller når et af bestyrelsesmedlemmerne ønsker
det.
Såfremt et medlem af bestyrelsen udtræder
inden valgperiodens udløb, indtræder suppleanten, som derefter sidder det afgående
medlems periode ud.
Bestyrelsen
træffer beslutninger ved simpelt stemmeflertal og er beslutningsdygtig, når
mindst 3 medlemmer er til stede, heriblandt formanden eller næstformanden. Ved
stemmelighed er mødelederens stemme afgørende.
Formanden
og næstformanden er fødte mødeledere.
Formanden
er berettiget til at handle på foreningens vegne i sager, der ikke tåler udsættelse,
men skal i så fald fremføre sagen for bestyrelsen ved førstkommende møde.
Bestyrelsens beslutninger skal fremgå af et referat, der godkendes på næste møde
ved underskrift.
§ 13 Regnskabsår
Klubbens
regnskabsår er kalenderåret. Kassereren fører specificeret regnskabet. Den
revisorpåtegnede resultatopgørelse og status skal være færdig inden førstkommende
generalforsamling.
§ 14 Revisorer
På
den ordinære generalforsamling vælges hvert år en revisor og en suppleant.
Revisoren kan til enhver tid forlange at få adgang til regnskabsbeholdninger og
beholdninger.
§ 15 Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kan finde sted på
en generalforsamling, ordinær eller ekstraordinær og kan foretages uanset
antallet af fremmødte stemmeberettigede repræsentanter efter den i § 8
omtalte procedure.
§ 16 Klubbens opløsning
Klubben
kan kun opløses efter den i § 8 omtalte procedure. Eventuelle midler skal ved opløsningen af
foreningen tilfalde foreninger eller sammenslutninger, der udfører børne- og
ungdomsarbejde.
§ 17 Eksklusion af medlemmer
Eksklusion
af et medlem kan ske ved beslutning på en generalforsamling, hvis et medlem
forsætligt modarbejder foreningens formål. Ekskluderede medlemmer kan kun
genoptages efter en generalforsamlingsbeslutning. Der træffes i hvert enkelt
tilfælde bestemmelse om, hvorvidt der skal betales kontingent for det tidsrum
eksklusionen har varet. Ekskluderede eller udmeldte medlemmer har intet krav på
foreningen og dens midler.
§ 18 Brug af doping
Hvis
et medlem findes skyldig i brug af doping i forbindelse med træning eller
konkurrence udelukkes medlemmet fra klubben i perioden, som i dommen er fastsat
af Dansk Triathlon Forbund eller Dansk Atletik Forbund.
§ 19 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
Beslutninger vedrørende regnskab,
budget og kontingenter, der er truffet i henhold til et ophævet vedtægtsbestemmelse,
bevarer gyldighed indtil udløbet af det pågældende regnskabsår.
Disse vedtægter er vedtaget på
generalforsamlingen den 19. februar 2002 og træder i kraft fra vedtagelsens
dato, hvorefter tidligere vedtægter annulleres.