Sidste nyt i 2001
12.11.01
Julefrokost i Haderslev Tri 2000
Hermed indbydes til en rigtig Tri2000-fest, hvor vi vil fejre at det snart er Jul. Vi mødes d. 1. december på Haderslev Seminarium i festsalen kl. 1730. Der vil være mulighed for at løbe og svømme før festen. I skal selv medbringe drikkevarer.
Tilmelding til
Niels Jørn Gotthardsen
Tlf. 74531797
S.U. 20. November
Menu:
Marinerede sild
Stegte sild
Rejer
Surrep
Frikadeller med hvidkål
Andesteg med rødkål
Brieost m. druer
Kiks, brød og franskbrød
Pris: 78,00 kr.
08.10.01
Klubaften
Tirsdag den 9.oktober 2001 er der klubaften kl. 18.00 i Intersport-butikken i Haderslev, hvor der vil være gode tilbud, footscaning og andre spændende ting på programmet.
18.09.01
Sønderjysk Mester i Triathlon.
Laura Vang Rasmussen kunne i weekenden sikre sig det Sønderjyske Mesterskab i Triathlon i rækken dame 14 – 17 år og dermed gentage sidste års succes. Årets sidste triathlon blev kørt i Esbjerg hvor Laura Vang Rasmussen på trods af våde veje kunne køre en flot tid på de 500 meter svømning, 20 km cykling og 5 km løb. I tiden 1.09.35 fik hun endnu en første plads til den række af sejre i de 7 triathlon hun har deltaget i i år. Laura har i dette år vist sit talent og har fået meget mere fart på cyklen og i sit løb. Ved stævnet i Esbjerg deltog desuden Søren Vang Rasmussen i tiden 1.11.42 og Jesper Bach Dall i tiden 1.12.01
09.08.01
Klubmesterskab i løb
Ved HTF´s stævne "Dammen rundt" tirsdag den 14. august klokken 19.00 afholder Haderslev Tri 2000 klubmesterskab i løb på distancerne 6 km og 12,3 km. Klubben betaler startgebyret, så kom og hent startnummeret inden 18.45.
05.08.01
Fem hårdføre mænd fra Haderslev Tri 2000 gennemførte i weekenden den ultimative distance indenfor Triathlon, 3800 m svømning, 180 km cykling og 42 km løb. Af de tre WM-deltagere gennemførte Leif Hartmann i tiden 12 timer og 47 minutter med en placering som nummer 40 i verden i aldersgruppen 45-49 år og Søren Vang Rasmussen gennemførte sin første jernmand i tiden 13 timer og 5 minutter med en placering som nummer 31 i verden i aldersgruppen 50-54 år. Thomas Petersen måtte desværre udgå efter 120 km cykling p.g.a. et dårligt knæ, der har plaget ham hele foråret. I de åbne klasser gennemførte Michael Østergaard i tiden 10 timer og 46 minutter, Niels Gotthardsen i tiden 12 timer og 4 minutter og Henning Thomsen i tiden 12 timer og 12 minutter.
Haderslev Tri 2000 deltog desuden med et stafethold hvor Anders Jacobsen svømmede på 52 minutter, Andreas Petersen cyklede på 5 timer og 19 minutter og Carsten Madsen løb marathon på 3 timer og 7 minutter. Dette gav en sluttid på 9 timer og 21 minutter og en flot placering som nummer fire ud af 40 stafethold.
31.07.01
VM-Triathlon i Fredericia
Leif Hartmann, Thomas Petersen, Søren Vang Rasmussen deltager i agegroup-VM i Fredericia lørdag den 4. august. Niels Gotthardsen, Michael Østergaard og Henning Thomsen deltager i åbne rækker. Anders Jacobsen, Andreas Petersen og Carsten Madsen deltager som stafethold. Kom og støt dem. Haderslev Tri 2000 har lejet en pavillonplads så vi rigtig kan heppe. Find Haderslev tri 2000 telt ved pavillonpladserne.
29.07.01
Triathlon
i Haderslev
Haderslev Tri 2000 kunne i strålende solskin afvikle sit andet stævne ved Haderslev Dam. 60 deltagere havde valgt at prøve kræfter med de 29 grader i skyggen, og dette var en stigning i deltagerantal i forhold til sidste år. 50 valgte triathlondistancen der lød på 750 meter svømning i dammen der kunne byde på 20 grader varmt vand, men også bølger da det blæste fra vest. Herefter 20 km cykling og afsluttende 5 km løb langs Ribe landevej, hvor solen bagte ned. Jens Gydesen fra AAIG vandt samlet i tiden 0.58.01 og samtidig aldersklassen herre 21. Laura Vang Rasmussen fra Haderslev Tri 2000 vandt klassen dame 14 i tiden 1.14.06, Andrea Gold Rødding IF vandt dame 21, Bodil Hansen Sønderborg tri vandt dame 40, Michael Gudmundsson fra Fredericia vandt herre 14, Paw Møller Hansen Rødekro IF vandt Herre 18, Preben Andersen IFS vandt Herre 40 og Allan Elgar Nielsen Esbjerg tri vandt herre 50.
For Haderslev Tri 2000 kan desuden nævnes Michael Østergaard 1.03.47, Anders Jacobsen 1.07.22, Leif Hartmann 1.16.27, Søren Vang Rasmussen 1.16.34 og Jesper Bach Dall 1.19.14.
Ti deltagere havde valgt duathlon som bød på 5 km løb, 20 km cykling og igen 5 km løb. Samlet vinder og samtidig vinder af herre 21 blev Michael Kjær fra Åbenrå i tiden 1.15.43. Tina Hansen HIF vandt dame 21, Bodil Nielsen AAIG vandt dame 40, Anne Grete Jacobsen vandt dame 50 og Jes Chr. Wilhelmsen vandt herre 50.
Tre deltagere var juniorer og skulle løbe og cykle distancen 2-20-2 km og her vandt Michael Koberg fra Haderslev Tri 2000. Med hjælp fra hjemmeværnet, Haderslev sejlklub, Rainer som speaker, sponsorer og en masse hjælpere blev det et rigtigt vellykket stævne.
08.07.01
Ironman i Roth.
Jacob Lei, Haderslev Tri 2000, gennemførte for første gang en triathlon på ironmandistancen ved dette års Quelle Ironman i Roth i sydtyskland. De 3800 meter svømning tilbagelagde Jacob i den flotte tid 1.08.02, hvorefter de 180 km cykling tog 6.03.15. Herefter kan triathleterne så bevise at de er gjort af det rette stof, da de næste 42,192 km skal tilbagelægges i løbesko. Jacob Lei gennemførte marathonløbet i tiden 4.53.09 og med skift blev den flotte samlede tid på hans første Ironman 12.11.34. Haderslev Tri 2000 har i alt ni deltagere ved Ironmanstævnet i Fredericia den 4.august, hvoraf tre deltager i VM for Agegroups.

(Billeder af Jacob ved Åbenrå Duathlon)
01.07.01
Sølv ved strandmarathon.
Carsten Madsen, Haderslev TRI 2000, fik en flot 2.plads på halvmarathondistancen, under en bagende sol på den jyske vestkyst ved weekendens North Sea Beach Marathon. Modvind og løst sand gjorde det til en udfordring ud over det sædvanlige, hvilket også kunne ses på tiderne. Carsten Madsen løb i tiden 1.30.37 og af andre deltagere på halvmarathondistancen fra Haderslev TRI 2000 kan nævnes Svend Anker Iversen 1.55.44 og Henrik Lassen 1.57.42
Marathondistancen overvandt Carsten Nielsen i tiden 4.42.04.
17.06.01
Nr. 1 i Vrøgum
Carsten Madsen fra Haderslev Tri 2000 vandt i weekenden Vrøgum halvmarathon i den fornemme tid 1.10.52. Carsten Madsen er for tiden utroligt godt løbende og kunne med dette løb udvide sin samling af førstepladser i dette forår.
12.06.01
Klubmestre i triathlon
Ved weekendens triathlonstævne i Rødding afholdt Haderslev tri 2000 klubmesterskab i triathlon over distancen 375 meters svømning, 18 km cykling og 4,2 km løb. I damerækken blev Laura Vang Rasmussen klubmester i tiden 1.06.40, i herre 21-34 år blev Michael Østergaard vinder i tiden 0.52.12 og i herre 35 blev Anders Jacobsen mester i tiden 0.54.00.
12.06.01
Midtjysk bjergløb i regnvejr.
Haderslev tri 2000 havde tre deltagere ved lørdagens 27 km lange bjergløb. Løbet blev afviklet under ualmindelige dårlige betingelser med regn under hele
løbet, hvilket ikke gav de optimale betingelser på den i forvejen meget krævende rute. For Carsten blev løbet desværre ødelagt af, at han løb forkert sammen med 25-30 af de førende i løbet. Hans løb blev forlænget med ca. 1500m i forholde til vinderne, men blev alligevel placeret som nr. 7 og vinder af klassen.Tiderne blev Carsten Madsen 1.47.31, Erik Brinks 2.12.04 og Svend Anker Iversen 2.14.38
03.06.01
Træningssamling ½ jernmand
Den 16.og 17. juni 2001 indbyder Haderslev TRI 2000 til træningssamling for sydjyske triathleter.
LØRDAG, DEN 16. JUNI OG SØNDAG, DEN 17. JUNI VED SØSPORTSCENTERET (DAMMEN) I HADERSLEV
Mødetid fra kl. 8.00
Instruktion kl. 8.30 (mødepligt)
Udfyldning af deltagerskema
Svømmestart kl. 9.00
Sluttid senest ca. kl. 17.00 (lørdag)
ca. kl. 15.00 (søndag)
TILMELDING SENEST TORSDAG, DEN 14. JUNI
LEIF HARTMAN
ZEISESVEJ 2
74530172
Om ruterne
SVØMNING
Bane i dammen på 950 m
CYKLING
ud-hjem rute på 28 km - evt. 30 km
LØB
ud-hjem rute på 7 km
MEDBRING SELV VÆSKE OG MAD
Der vil være et bord ved vendepunktet i "stævneområde" til den medbragte væske og mad
TAG SELV TID og skriv ind på deltagerskema efter gennemførelse
DELTAGELSE KR. 20 TIL DIVERSE SAMT UDSENDELSE AF "RESULTATARK"
24.05.01
Nr. 1 ved Vesterskovsløbet.
Carsten Madsen, Haderslev Tri 2000, der for en måned siden blev bedste danske mandlige løber ved Hamborg Marathon, fortsatte ved Vesterskovsløbet med at blive bedst, og vandt den mellemlange distance 10 km i tiden 33.17. Jacob Lei fik en flot 2.plads på 21,1 km i tiden 1.19.45 og Thomas Petersen, ligeledes Haderslev Tri 2000, kom ind på 3.pladsen på 5,7 km i tiden 19.23. I alt deltog 28 løber fra Haderslev Tri 2000.
14.05.01
DM-sølv i Duathlon
Det var en hård og kuperet rute der mødte Duathleterne fra Haderslev Tri 2000 ved Weekendens DM-stævne i Duathlon i Åbenrå, og med en bagende sol der gjorde en hel del væske nødvendig. Michael Dam Kohberg fra Haderslev Tri 2000 fik en flot sølvmedalje i klassen Børn 12-13 år i tiden 0.41.51. Han skulle igennem 2 km løb, 10 km cykling og afsluttende 2 km løb, og med sin træning som cykelrytter kunne han kæmpe sig op til en flot andenplads. Haderslev Tri 2000 havde desuden seks gennemførende på den lange rute der bød på 10 km løb, 40 km cykling og afsluttende 5 km løb. Michael Østergaard 2.24.57, Jacob Lei 2.30.36. Henning Thomsen 2.33.56, Jesper Bach Dall 2.47.53, Niels Gotthardsen 2.48.41 og Søren Vang Rasmussen 3.01.50, der alle fik det bakkede terræn i Åbenrå at mærke på cykelruten hvor der flere steder var så stejle nedkørsler at arrangørerne havde stillet halmballer ud for at beskytte ved styrt.
08.05.01
Triathlon
Første afdeling af Sydjysk triathlon cup blev 5. maj afviklet i Rødekro, hvor distancen var 375 m svømning, 18 km cykling og 4,2 km løb. Haderslev Tri 2000 havde 4 triathleter med ved start og alle forbedrede deres tidligere rekorder. Michael Østergaard brugte samlet 0.52.40, Jacob Lei 0.53.34, Søren Vang Rasmussen 1.03.39 og hans datter Laura Vang Rasmussen 1.07.31. Haderslev Tri 2000 havde desuden to deltagere til Stjerne Tour de Grindsted der er et cykelløb i det midtjyske på 234 km. Disse to var Leif Hartmann og Jan G. Schmidt. Næste mål er weekendens DM i duathlon i Åbenrå, hvor hele den danske elite kommer til start. Opgaven lyder her på 10 løb, 40 km cykling og afsluttende 5 km løb igen.
01.05.01
GUDERUPLØBET
4 km, 10 km og ½ marathon. Søndag den 6. maj 2001 kl.1100. Åbne Sønderjyske DGI-Mesterskaber for ½ Marathon. Nærmere oplysninger og tilmelding inden den 3. maj til Svend Anker Iversen telefon 74520252
mail tfsai@haderslev.dk
23.04.01
Nr. 57 ved Hamborg Marathon.
Carsten Madsen, Haderslev Tri 2000, kunne i høj solskin forbedre sin personlige rekord på 42,192 km med den flotte tid 2 timer og 35 minutter og rykke 12 pladser frem fra nr. 69 sidste år til en samlet placering på nr. 57 ud af 18000 deltagere. Haderslev Tri 2000 deltog udover Carsten Madsen med 6 deltagere i et godt forårsløb, hvor 200000 tilskuere sørgede for en perfekt kulisse.
18.04.01
Vil du til Duathlon i Åbenrå den 12.-13. maj ? Så betaler klubben startgebyret - meld dig til hos Michael Østergaard inden 26. april. Mangler du indbydelser til løb og tristævner, bl.a. Rødekro - så kontakt Michael Østergaard
.10.04.01
Sølv ved løb i Esbjerg.
Carsten Madsen løb sig til en flot 2.plads tirsdag aften ved Sportmasterløbet i Esbjerg, der er en spændende rute på 10 km i og omkring Gågaden. Carsten Madsen løb i tiden 32:36 på ruten der med 4 omgange vekslede mellem en hurtig og vindstille gågade, og en langsommere stigning med modvind ud mod havnen. Af andre deltagere fra Haderslev Tri 2000 kan nævnes Michael Østergaard der løb i tiden 36:58, Jacob Lei 37:12, Jens Egon Hansen 40:46, Jesper Bach Dall 44:20 og Søren Vang Rasmussen med tiden 53:24.
01.04.01
Flot andenplads ved ekstremt løb.
Carsten Madsen fik en flot andenplads ved det hårde Fredericia Ekstrem-man, der foregik søndag 1. april, men absolut ikke var en aprilnar, men derimod 26 km sandstrand, stenstrand, sumpede marker og rigtig mange bakker. Carsten Madsen, der løber for Haderslev Tri 2000, løb dette ekstreme løb på 1 time og 44 minutter og vandt sølv.
29.03.01
Carsten Madsen vinder Sønderborg minimarathon.
Den sønderjyske mester i Cross, Carsten Madsen, der løber for Haderslev TRI 2000, vandt søndag den 25. marts det 10,8 km lange løb i Sønderborg i tiden 36 minutter og 13 sekunder. Det er nu andet år i træk Carsten vinder dette løb og næste mål bliver nu, sammen med en del andre medlemmer af Haderslev TRI 2000, Hamborg Marathon, hvor han skal leve op til sidste år flotte tid på 2 timer og 36 minutter.
18.03.01
Triathlon i Tyskland! Wiking-Triathlon i Slesvig den 24. juni 2001.
08.03.01
Er du god til at tage billeder ? Vi vil gerne have billeder af klubbens medlemmer ved de stævner de deltager i, og derfor har vi indkøbt en masse engangskameraer. Kontakt en fra bestyrelsen når du ved at I skal af sted.
08.03.01
Bestyrelsen har vedtaget at klubben betaler startgebyr ved følgende løb: Åbenrå duathlon, Vesterskovsløbet, Rødding Tri, Dammen rundt og Dnmstafetten. Man vil desuden få betalt startgebyr op til 500 kr. når man stiller op i mesterskaber.
08.03.01
Klubaften i Intersport den 28.marts med gode tilbud fra Maxim og vores nye skosponsor Asics.
08.03.01
Se vores VM-deltagere her
03.02.01
Generalforsamling
Haderslev TRI 2000
afholdt generalforsamling den 31. januar og kunne med tilfredshed se
tilbage på det foregående år. Haderslev TRI 2000 er en velfungerende
klub der er i fuld udvikling men som allerede nu kan lave resultater på
grund af klubbens mange aktive sportsfolk. Michael Østergaard blev igen
valgt til formand og resten af bestyrelsen fortsætter ligeledes.
Klubben kan love mange gode oplevelser i det nye år.
03.02.01
Sønderjyske mestre i Cross
Lørdag eftermiddag i 5. graders frost sikrede Carsten Madsen og Gunnar Petersen Friis sig det Sønderjyske mesterskab i Crossløb i hver deres aldersgruppe for Haderslev TRI 2000. Carsten Madsen blev Sønderjysk mester i aldersgruppen 29-34 år i tiden 22.12 der samtidig var dagens hurtigste tid på de ca. 6 km tilfrosne skovstier i Sønderborg. Gunnar Petersen Friis blev Sønderjysk mester i aldersgruppen 34-39 år i tiden 24.13, mens Marie T. Schmidt Hansen fik en flot 2. plads i aldersgruppen 11-15 år. Haderslev TRI 2000 har lige holdt generalforsamling og kan se tilbage på et flot opstartsår med de bedste løbe- og triathlonresultater i Haderslev, og kan nu allerede i starten af sit andet leveår glæde sig over to nye Sønderjyske mestre i Cross.
21.01.01
Spændende stævner
Cykelcross/mountainbike i Sønderborg den 25. februar. Se her
Taulov ½ marathon søndag den 18.marts. Se her
Hamborg Marathon 22.april. Se her