Nyhedsbrev juni 2008 :

Som udgangspunkt skal der lyde et stort tak til alle de personer der hjalp til med at forberede og afvikle vores stævne d. 1. Juni. Det er dejligt og helt grundlæggende for vores klub at vi har nogle fællesprojekter og mål at stå sammen om. At stævnet samtidig er blevet større i søgningen fra deltagerne er blot en ekstra stor fjer i hatten. Bestyrelsen vil i den kommende tid sætte sig sammen for at evaluere på stævnet. Ting som vi skal drøfte er hvordan vi kan forbedre stævnet for deltagerne, men også for de frivillige hjælpere der giver en hånd med. Her kan jeg nævne servicering og information. Jeg glæder mig allerede til 2009, der er vores 10 års jubilæum i Haderslev tri 2000 regi !

Bestyrelsen har i år blandt andet besluttet at give tilskud til Jels triathlon d. 22.juni eller Silkeborg sidst i august. Dette gælder både individuel og stafet deltagelse. Tilmeldingen til Jels sker via deres hjemmeside. Betalingen ordner klubben.

Jeg håber at alle må få en god og aktiv sommer !

Mvh

Michael