Nyhedsbrev maj 2007 :
Det er forår med sommerlige temperaturer. Herligt !
Som det kan ses på hjemmesiden er der en livlig træningsaktivitet og de første er startet ud med diverse konkurrencer.
Som det er fremgået af hjemmesiden har man kunnet bestille en lækker cykeltrøje fra Craft.
Betalingen for denne skal ske ved at indsætte 100 kr. på følgende kontonummer : 7258 116907-4 hos Jyske Bank i Haderslev.
Husk at angive navn !
Som nævnt ved generalforsamlingen ville bestyrelsen have en nærmere samtale med HIF angående et mere formelt samarbejde.
Ved mødet repræsenterede Jesper og jeg klubben.
Begge bestyrelser konkluderede hurtigt at et sådanne samarbejde ikke skulle komme ovenfra, men skulle vokse ud fra medlemmerne.
Til en start valgte vi at sige at alle træninger var åbne for hinanden.
Hvis man ønsker at svømme sammen med HIF søndag middag fra 13-14 har man nu mulighed for dette.
Omvendt er det også muligt for medlemmer af HIF at svømme sammen med os om lørdagen fra 11-12 samt tirdag fra 21-22.
Tilbudet gælder for personer der ønsker at svømmetræne !
Andre træninger såsom løb og cykling står også medlemmerne frit for at benytte.
Derudover vil vi forsøge at gøre hinandens klubber mere synlige som samarbejspartnere på hjemmesiden.
Der vil nu være mulighed for medlemmerne i HIF at benytte sig af vores populære online forum.
Jeg håber og tror at dette tiltag er med til at åbne op for flere og bedre træninger i fremtiden.
Traditionen tro skal vi løbe Vesterskovsløbet Kr.Himmelfartsdag.
Tilmelding sker på mioe@get2net.dk. Husk at angive navn, alder og distance.
Sidste tilmeldingsfrist gennem klubben er 10.maj.
Husk at der er efterfølgende klubarrangement ved Søsportscentret kl. 13.
Husk at få registreret jeres svømmetider for 200/375 m.
Se datoerne på aktivitetsplanen under sidste nyt !
God vind og træning !
Michael