Nyhedsbrev december 2006 :
Året er gået ind i sit sidste måned. Dagene er blevet kortere og den sure vintertræning står for døren. Heldigvis er der flere af klubbens medlemmer der forstår at klynge sig sammen for at holde varmen. Dvs. at der trænes flittigt hver lørdag med udgangspunkt Haderslev Hallen i både løb og svømning. 5-6 stykker har endda fundet vej til svømmehallen tirsdag aften kl. 21. Søndag kl. 10 cykles der sammen med Starup- og Haderslev Cykelklub. Fredag kl. 13 løbes der med udgangspunkt fra p-pladsen i Vesterskoven. Ud over den mere organiserede træning laves der også mere pludselige træningsaftaler via vores onlineforum på hjemmesiden. Alt i alt må vi sige at træningsniveauet er rigtig fint for en klub af vores størrelse. Der er måske store planer for 2007 !?
Som noget nyt afholdes der juleafslutning og vores store medaljefest i et og sammen arrangement. Stedet for løjerne bliver Hoptrup Skole lørdag d. 16. december kl. 13.30 hvor pedellen på skolen, kendt som Oksen fra Fjelstrup alias Carsten Nielsen, har lovet at stille skolens faciliteter til rådighed. Som de tidligere år medbringer man selv mad mens klubben giver drikkevarer (dog ikke ad libitum) samt brød og smør. Desuden skal man medbringe service. Ideen er at alle medbringer en ret så vi tilsammen får stablet en julefrokost på benene. For at vi kan få et nogenlunde overblik over vores indkøb bedes i sende et uforpligtigende tilsagn på mioe@get2net.dk
I starten af de nye år vil der på hjemmesiden komme en oversigt over hvem der træner til hvad samt hvilke stævner/konkurrencer man påtænker at deltage i.
Der er ligeledes et samarbejde under opsejling mellem de sydjyske triathlonklubber. Samarbejdet består i at stille med fælles hold til mesterskaber, hvilket også gerne skulle bevirke et øget træningssamarbejde på tværs af klubberne. Mere herom senere i januar/februar.
På vegne af bestyrelsen vil jeg blot ønske alle
Glædelig jul samt et godt nytår !
Michael