Nyhedsbrev marts 2008

Den ordinære generalforsamling er nu lagt bag os og det er tid til at gøre status. Efter en hel del tumult og usikkerhed i klubbens fremtid og struktur er det endt ud med at vi forbliver en triathlon klub, der tager udgangspunkt i cykling, løb og svømning. Frygten/usikkerheden ved at blive en flerstrenget forening var større end den ærgrelse vi stod overfor at skulle betale et større bidrag til Dansk Triathlon Forbund. For 2009 betød det at vi får en lille kontingent stigning . Individuelle medlemskaber koster fra næste år 500 kr. og familiekontingent 1000 kr. Alle andre kontingenttyper forbliver uændrede.

Ved generalforsamlingen sagde vi farvel til Pia Jakobsen, der var kommet i lykkelige omstændigheder og derfor ønskede at udtræde i bestyrelsen. Der skal herfra lyde en tak til Pia for hendes arbejde i bestyrelsen samt held og lykke med det næste ”projekt”. Det nye ansigt i bestyrelsen blev Rikke Hedemann. Velkommen til !

Bestyrelsen ser nu ud som følgende :

Formand : Michael Østergaard

Næstformand : Thomas Thinghuus

Sekretær : Jesper Bach Dall

Kasserer : Rikke Hedemann

Bestyrelsesmedl. : Susanne Lund (socialudvalgsforkvinde  J)

I den nærmeste fremtid vil bestyrelsen arbejde hen imod en aktivitetsplan for kalenderåret 2008.

En af de aktiviteter der kommer inden for en overskuelig fremtid er vores eget triathlonstævne, der i år afholdes søndag d. 1. juni. For at vi kan garantere deltagerne en ordentlig og sikker oplevelse er der brug for frivilligarbejdskraft fra klubbens medlemmer. Der er brug for ca. 15 voksne hjælpere i 3-4 timer. Derudover er der selvfølgelig nogle ”jobs” der kan varetages af andre unge mennesker i klubben. For at vores tidsrammer holder bedes man tilkendegive overfor undertegnede at man står til disposition, enten før, under eller efter stævnet. Deadline er tirsdag d. 25. Marts på mioe@get2net.dk .

Hvis vi ikke får de nødvendige hjælpere, må vi desværre se os nødsaget til at aflyse arrangementet.

 

Med håb om et godt forår!

Michael Østergaard