Velkommen til Haderslev TRI 2000, den store Triathlon- og løbeklub i Haderslev.
|
Kontingent 2010:
![]() Velkommen til Haderslev TRI 2000, den store Triathlon-, Duathlon- og løbeklub i Haderslev. Vi er en klub der tilbyder træning til alle der har interesse i at svømme, cykle og/eller løbe sammen med andre ligesindede. Vi træner i alle niveauer - hurtigt og jævnt - afslappet og alvorligt - og det er her du kan træne løb til de korte motionsløb og også langt til en marathon. Du kan træne selv og bruge de træningsfaciliteter vi tilbyder som du ønsker, eller træne med andre på dit niveau under træningen. Duathlon giver dig en god afvekslende motion hvor du først løber, så cykler og til sidst afslutter med løb. Under Triathlon-træningen vil du kunne få hjælp af erfarne triathleter, der flere gange har gennemført den længste distance. Du kan hos os træne til de korte 1/10 ironman, 1/4 ironman eller 1/2 ironman hvor der rundt i landet er mange stævner hvert år. Der vil være mange tiltag til klublivet. Medlemmerne arrangerer alternative konkurrencer i f.eks. bowling, skydning, kajak, o-løb og meget andet. Der vil også blive mulighed for medlemmer at få nogle fordelagtige tilbud på sportsbeklædning og sko gennem Intersport. Klubaftener med foredrag om bl.a. træning, medlemmers oplevelser i forbindelse med deres sport, hygge og lign. Et medlemsskab af klubben koster for 2010, 500 kr. årligt, hvis du er over 18 år, 200 kr. for unge og 1000 kr. for et familiemedlemskab. For dette beløb modtager du først en Craft løbet-shirt med klubtryk og kan derefter benytte svømmehallen fra september til juni, deltage i cykel- og løbetræning, deltage i de mange sociale arrangementer, bruge hjemmesiden, give din mening til kende og stemme ved generalforsamlingen, købe klubtøj til gode priser samt deltage i stævner og fællestræninger i Haderslev TRI 2000. Passive medlemmer støtter klubben med 100 kr. Som medlem af triathlonklubben Haderslev Tri 2000 kan du også deltage DM i triathlon- eller duathlonstævner arrangeret under DTRIF , da alle fra 18 år indregnet kontingentet betaler 150 kr til Dansk Triathlon Forbund. For dette beløb får du licens ved Dansk Triathlon Forbund. Se flere fordele. For 40 kr. mere kan du få licens i Dansk Atletik forbund, der giver adgang til Danske mesterskaber i Løb. Dette betales udover kontingentet efter aftale med kassereren. Velkommen.
Kontakt vores kasserer for at få tilsendt indmeldingsblanket .
|